søndag den 20. september 2015

Jeg kan godt lide Island

Det er godt nok mere end en uge siden, at jeg skrev dette indlæg. Men jeg have altid tænkt mig at gøre det færdigt på computeren. Men fordi jeg ingen computer har, så gik der lige rimelig lang tid.

Jeg kan godt lide Island. Og jeg kan rigtig godt lide, at jeg kan lide Island. Jeg kan også godt lide det islandske sprog. Og jeg håber, at jeg bliver bedre til det. Jeg kan sagtens snakke det flydende, men der er stadig mange ord jeg ikke kender.

Jeg kan godt lide naturen. For det meste kan jeg også godt lide vejret. Heldigvis kan jeg godt lide blæst. Solen måtte dog gerne skinne lidt mere. Men når så den endelig gør, nyder jeg det bare endnu mere.

Lige nu er jeg ved at blive syg. Det er træls. Jeg har nemlig fri i fem dage og jeg vil rigtig gerne bruge mine dage på andet end at ligge herhjemme. Det er overraskende hyggeligt at bo hos min mor. Og det går rigtig godt, hvilket er super skønt.

Jeg kan stadig godt lide mit arbejde. Det er simpelthen så hyggeligt et sted. Elsker atmosfæren og stemningen der. 

I går var der en døv og stum fyr der spurgte ind til Grímsey. Eftersom jeg ikke ved super meget om øen og aldrig har været der, var det lidt svært at give korte og gode svar. Han skrev sine spørgsmål på sin telefon  og jeg var nødt til at svare på samme måde. Senere på aftenen gik jeg og ryddede af bordene og han vinkede mig hen til sig og skrev nogle flere spørgsmål. Det er lidt intenst at hjælpe en gæst på den måde, især når de er tre der stirrer på mig for at se, om jeg siger noget. Jeg skrev siden og spurgte om de ville have telefonnummeret til færgen, hvortil han skrev; how are we supposed to use a phone number, lol! Haha ups - jeg havde så ikke lige været opmærksom på at ingen af dem kunne snakke eller høre :) 

Sommeren er ovre, og det ved jeg ikke helt, hvordan jeg har det med. Sommeren var skøn og der var altid travlt på arbejdet. Jeg kan rigtig godt lide turister og syntes, at det var hyggeligt, at byen altid var fuld af dem. Det bliver interessant at se hvordan efteråret og vinteren bliver.

Jeg er lidt nervøs for vinteren. Sidst jeg boede her, havde jeg det med at blive vinterdeprimeret. Men nu er jeg jo en helt anden, og jeg tror faktisk at vinteren bliver helt okay! Det håber jeg.



torsdag den 23. juli 2015

Roadtrip

Min mor og jeg tog på en to-dages campingtur tidligere på ugen. Vejret var og er skod, men vi var rimeligt heldige, og det regnede kun nogle få dråber. Og så findes der jo ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Vi så Dettifoss, Hljóðaklettar, Mývatn, Leirhnjúkur, Ásbyrgi, Kópasker, Grettisbæli og hvad vi nu ellers kørte forbi. Det var en rigtig god miniferie!

Ps. Jeg er rimelig vild med min smartphone - det er jo genialt med et selfiekamera! Btw så har jeg endelig i dag fået mig et islandskt nummer. Bedre sent end aldrig.

 Mývatn

 Hverir

 Leirhnjúkur

 Leirhnjúkur

Péturskirkja

 Dettifoss

Rauðhólar


Ásbyrgi

søndag den 12. juli 2015

Island!

Jeg har slet ikke fået blogget, ligesom jeg regnede med, at jeg ville gøre. Der har bare været så meget at se til og nok at lave siden jeg flyttede. Hvilket er en god ting.

Men jeg er som sagt flyttet til Island og har boet her i snart to måneder. Jeg bor pt. hos min mor og det går langt bedre end jeg regnede med. Det er stort set altid skønt.

Jeg flyttede jo fra Aarhus fordi jeg fik arbejde på Akureyri Backpackers. Jeg kendte intet til stedet, bortset fra, at jeg havde lokket lidt sladder ud af en enkelt islandsk veninde, og ejerne kendte intet til mig, udover det der stod i mit CV. Men det går rigtig godt, og jeg er rigtig glad for arbejdet. Næsten altid i hvert fald.

Akureyri Backpackers er et af de allerhyggeligste caféer i byen. Og bar og restaurant. Og selvfølgelig hostel. Jeg arbejder rigtig meget, men hænger også ofte ud der i min fritid. For eksempel så gik jeg på weekend i torsdags kl. 15 og inden der var gået et døgn, havde jeg allerede været der to gange som gæst.

Jeg arbejder mest i receptionen, men hjælper også til i restauranten og baren når der er behov for det. Det er fedt, at lave så meget forskelligt. Jeg fandt derudover forleden ud af, hvordan vi kan øge vores belægningsprocent på en meget enkel måde. Det var super fedt, endelig at kunne gøre en sådan forskel, grundet min erfaring og uddannelse.

Billederne har godt nok intet at gøre med mit arbejde, men er fra nogen af mine fridage.




lørdag den 16. maj 2015

Farvel Aarhus

Så har jeg sagt farvel til Aarhus for denne gang og er nu på vej til Fyn og min far, før jeg tager flyet i morgen til Island.

Jeg tror, at jeg har styr på og husket det hele. Det håber jeg. Alle mine ting er på vej i en container og skulle allerede komme til Island i næste uge. På mandag skal jeg forbi min bank, kommunen, Eimskip og melde mig ind i en a kasse. Tror det var det. Og så skal jeg mødes med mine gymnasieveninder om aftenen :)

fredag den 8. maj 2015

Moving to Iceland

Lige før jeg tog en uge til Italien med min islandske familie, ringede ejeren af Akureyri Backpackers til mig. Jeg havde under min juleferie lagt mit CV på nogen af byens hoteller, men havde sådan set ikke regnet med, at det ville føre til noget. Det gjorde det dog, og jeg flytter til Island om godt en uge. Mine ting bliver sendt med container på onsdag og mit værelse er derfor pt. ét kæmpe flytterod. Jeg er lidt bange for, at jeg får rigeligt travlt til sidst - men jeg er dog rimelig godt med.

Der er virkelig mange ting jeg har skulle overveje, bestille, afmelde og så videre. Jeg håber virkelig ikke, at jeg har glemt noget. Nogen gange gad jeg virkelig godt, at jeg ikke var alene om alting, men at vi var to. Jeg satser på at finde drømmemanden i Island! ;)

Jeg håber, at jeg fortsætter med at have lyst til at skrive her. Der er i hvert fald nok at fortælle om for tiden.

tirsdag den 14. april 2015

Still Life

"Can the body circle some rounds, become squarey, triangulise everything and become round again?"

Jeg var inde på Bora Bora her til aften og se Still Life med en god veninde. Hun havde til min 26 års fødselsdag, givet mig et åbent gavekort til en danseforestilling, og nu kom vi endelig afsted. Det var en interessant og udfordrende oplevelse, men også virkelig fed! Vil rigtig gerne se meget mere dans i fremtiden. Jeg fortolkede alt muligt undervejs, og da vi efterfølgende snakkede om forestillingen, havde vi haft vidt forskellige oplevelser. Min veninde havde mere koblet hjernen fra til tider, imens jeg havde tænkt over firkanter, cirkler, trekanter, udviklingen i pardans, parringsritualer dengang og nu og så videre. Jeg nåede lige at kede mig lidt 1½ gang, men det var altså også meeeget alternativt til tider.


Det her står der på Bora Boras hjemmeside:

"4: STILL LIFE er hofdans, parringsdans, skuespil, "Lichtspiel" og ritual.
Nicole Beutler destillerer elementer fra partnerdansens lange historie. Fra renæssancen til postmoderne dans via lindy hop. Fra vestlig hofdanse såsom pavane, gaillard og canario, til standard ballroom danse som slow waltz, slow fox og boogie. Bauhausbevægelsen har også inspireret denne duets "mekanisk ballet".
I disse tider med virtuel kommunikation og manglende samspil i hverdagen bliver 4: STILL LIFE en søgen efter kontakt og forbindelse: parringsritualer; ledere og følgere; fusion og kampen imod den; distance og intimitet."

Vi havde ikke lige været opmærksomme på, at det var Danmarkspremiere, men blev glædeligt overraskede da der var reception med mousserende vin efterfølgende - ikke dårligt.

onsdag den 8. april 2015

Italien

Det må være på tide at vågne fra min vinterdvale og vække MinGladeVerden til livs igen.

Det går ganske udmærket og solen skinner! Der kommer snart til at ske en del forandringer i mit liv, men nu vil jeg fokusere på min tur til Italien for to uger siden.

Min islandske fætter skulle giftes med hans italienske forlovede, og de havde begge inviteret hele deres familie tror jeg - altså virkelig mange mennesker. Jeg har ikke mødt min fætter særlig ofte, men da min moster skrev til mig, at jeg kunne overnatte samme sted som hende, tog jeg mig sammen og bestilte flybilletter. Og jeg fortryder det absolut ikke. Brylluppet var som et eventyr og det var skønt, at opleve Italien med min islandske familie, som jeg ikke ser så meget til. Jeg var afsted i en uge, så der også var tid til at opleve andet end bryllup. Brylluppet fandt sted i nærheden af Napoli og vi befandt os i det område hele ugen - uden dog at besøge Napoli for andet end at lande og lette.


Til trods for at vi fik besked på at pakke håndbagagen grundigt pga. et næsten fyldt fly, skulle jeg ikke sidde ved siden af nogen. Det blev så heller ikke på den flyvetur, at jeg skulle møde min kommende mand...


Vi tog til Amalfikysten og det var skønt at tilbringe tid med nogen af mine kusiner og fætre. Og en onkel og en moster. Og grandkusiner.


Pompei var faktisk rigtig interessant! Det kom helt bag på mig, at jeg slet ikke kedede mig, for ærlig talt så interesserer historie og kedelige museer mig ikke specielt meget. Men Pompei var nice. Det er næsten heller ikke muligt at kede sig når to af de yngste fætre og kusiner bliver væk i over en time...


Brylluppet var helt helt utroligt! Vielsen fandt sted på en gammel borg i en middelalderby. Hmm det ser ud til at Al Capones forældre er fra den by - sjovt. Og selve festen fandt sted på det smukkeste slot. Altså det var som at være med i en film - det føltes til tider så surrealistisk. Og jeg fandt ud af, at min fætter er rimelig nice. Selvom der var virkelig mange gæster, så gav han sig tid til at snakke med os alle - også mig, der egentlig slet ikke kender ham.


Kæmpe citroner!


 Lidt blandede billeder: En statue ude foran min ene fætters hotels parkeringsplads (lidt spøjst?), en vildkat og en kunster der lavede smykkeskrin.


 Rimelig uhyggeligt ansigt på vej op af Vesuvio. Først havde jeg bestemt ikke tænkt mig, at tage billede af det for at undgå mareridt, meeen...


Vi gik op på Vesuvio og der dampede rimelig meget derfra. Det var helt sjovt at bestige en vulkan med min islandske familie. Det føltes meget normalt og dagligdags på en måde at vade rundt på lava og snakke islandsk ;) På vej hjem var piloten så venlig at flyve hen over Vesuvio - ret sjovt at se oppefra også.

Arrivederci var uden tvivl turens ord. Jeg havde forberedt mig lidt og lært nogle få italienske gloser, men det eneste ord som alle nåede at lære var arrivederci. Man skulle klart have været der for at forstå det sjove, så tror jeg dropper at forklare det :)

søndag den 30. november 2014

Go Go Berlin

Jeg var inde på Voxhall i går og se Go Go Berlin med en veninde. Og jeg glæder mig allerede vildt meget til at se dem igen! De havde virkelig en fantastisk energi og udstråling, og det var bare så mega fedt. Jeg havde købt billet inklusiv CD, og de var alle så søde at skrive autografer på den efterfølgende (Y)





Jeg fik lov til, at tage lidt billeder på min venindes smartphone, for jeg havde ikke mit kamera med :)

tirsdag den 4. november 2014

Familiesøndag #8 & Post A Letter

Jeg glemte alt om at tage billeder i søndags til familiemiddagen. Det skyldes vidst, at jeg lige skulle nå at se genudsendelsen af sidste uges Dicte, og der derfor ikke var ligeså meget fokus på maden. Men det var som altid rigtig hyggeligt!

I dag var jeg siden med min søster til endnu en omgang Post A Letter, hvilket igen var en succes :) Vi skrev noget færre breve denne gang og nåede derfor også lidt mad. Jeg havde glemt mit kamera, så I får i stedet et billede fra i sommers, taget af min søster.

torsdag den 23. oktober 2014

Smile


Jeg fik helt tårer i øjnene af at se videoen - ved ikke lige hvad der sker for det. Men skøn skøn musikvideo! :)

søndag den 19. oktober 2014

Familiesøndag #7

Denne her weekend rykkede vi søndagsmiddagen til lørdag. Smadder god mad!


Vi mødtes også fredag. Jeg elsker når en weekend uden planer, pludselig indeholder flere aftaler, og bliver meget hyggeligere end forventet.

mandag den 13. oktober 2014

Recorder

I dag var jeg igen, igen lige et smut forbi den lokale genbrug, og der faldt jeg over en plastikblokfløjte til 10 kroner. Den er noget bras, men kan spille de fleste toner helt ok, selvom den er noget hæs. Jeg var nødt til at købe den, for jeg har spillet blokfløjte i syv år tror jeg. Jeg er dog ikke helt sikker. Jeg tror jeg stoppede da jeg var 14 eller 15. Jeg nåede i hvert fald at gå i musikskole (hvor nodeteori var et krav) i Island et stykke tid, og jeg flyttede jo dertil som 13 årig. Måske mine forældre har bedre styr på det?

Jeg har to rigtig fine blokfløjter - en sopran og en alt. Og jeg spiller aaaldrig på dem. Men nu! Fordi jeg købte plastikfløjten i dag, tænkte jeg, at jeg hellere måtte puste støvet af de gamle. Og hvor er det dog godt at jeg er alene hjemme, for nujh, det larmer. Eller, det larmer ikke. Men det er ikke muligt at spille lavt. Ifølge fælleskalenderen i køkkenet går der i hvert fald en time endnu, inden der kommer nogen hjem. 

Jeg ved ikke hvor mine noder er, men fandt en hjemmeside der selv scroller ned mens man spiller. Smart! Er ved at spille denne her nu - og jeg elsker virkelig den sang! Jeg har vidst spillet den før...


Hvis der er nogen der kender nogle gode nodesider på nettet, så sig endelig til! :)

lørdag den 11. oktober 2014

Lørdag

Det går meget godt med at hygge, altså lave ting der gør mig glad = bloggens formål (Y)


Jeg købte et hokkaido græskar i dag, for de har virkelig mange af dem i Rema, til kun fem kroner. Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om resultatet, men det kunne da have været værre. Tænker jeg vil prøve at lave suppe næste gang.

onsdag den 8. oktober 2014

Hyggedag

Jeg har tænkt lidt på, at jeg hellere må se at nyde alle mine fridage noget mere. Jeg har fået en julestilling i Salling (i isenkramafdelingen :)!) så jeg får nok ret travlt hele december, og måske også noget af november og januar. Så nu skal der hygges og ordnes praktiske ting (Y)

I dag har jeg, udover at vaske tøj, bagt knækbrød og kerneboller imens jeg har hørt Hozier. Helt vildt hyggeligt altså. Noget af det bedste ved at være alene hjemme, må være at kunne høre lige så høj musik som jeg har lyst til. Og at kunne høre det jeg kan lide. Vi har ikke just samme musiksmag herhjemme desværre.

Det var min søster der introducerede mig for Hozier. Og nujh! Sikke dog en smooth og lækker stemme og skøn musik :)


Jeg har ikke nogen kagerulle, men så er det heldigt, at jeg har en fin Erik Kold spaghettibøtte :)

mandag den 6. oktober 2014

Post A Letter

Jeg var til Post A Letter med min søster i dag på Café Smagløs. Det var virkelig et fantastisk arrangement, og jeg skal helt sikkert til det igen.

De skriver det her om sig selv:

"I en verden mættet med digitalt indhold, ønsker ”Post A Letter” at minde om, at håndskrevne breve er nemme og sjove. Vi inviterer til at tage en pause fra skærmen og sende et postkort eller et brev. Konceptet er kendt fra København, RETRO Nørrebro samt Aarhus, Café Smagløs."

Der er papir i alle farver og mønstre, klistermærker, glansbilleder, tape, lim, kuglepenne, tuscher, blyanter, stempler og bare alt! Mig og min søster nåede at skrive otte breve, og vi blev næsten helt stressede til sidst, fordi vi lige skulle nå de sidste. To timer var jo slet ikke nok :)